Rundt om Fyn

Det har længe været min mission at køre rundt om Danmark langs kysten. I 2017 kørte jeg rundt om Jylland i syv etaper, beskrevet her. I 2020 gjaldt set så Fyn. Teknisk set er jeg halvt Fynbo, da min far trådte sine barnesko i Gribsvad (selv om han var født i Marstal). Jeg har nu aldrig dyrket Fyn så meget, men det er en skam, for som vi skal se i det følgende, er det en dejlig og meget varieret landsdel.

Første etape: Nyborg – Middelfart (langs nordkysten)

Det er lørdag før påskeugen. Vi synes, vi skal holde lidt ferie, efter vi har siddet lukket inde pga. Corona i tre uger. Vi er Mette, hendes datter Ella og jeg. Vi stævner ud fra Sjælland på en smuk forårsdag, gennem et Coronalukket Danmark med forbløffende få biler på vejene. Vi har madpakker og håndsprit med og er helt klar på at holde os for os selv i afstand fra andre. Vi kører over den smukke Storebæltsbro, og Fyn tegner sig i morgendisen, fladt fra Nyborg op mod Hindsholm og Fyns Hoved, et af dagens mål. Selv Storebælt synes at være affolket for skibe denne formiddag. Vi drejer af lige efter broen og kommer langs strandvejen i Nyborg med masser af hoteller og fine villaer. Det er her, midt i landet, det halve Danmark mødes til konference. I dag er her øde. Parkeringspladserne er skræmmende tomme, og alt er lukket ned. Vi går langs stranden og slår smut. Vi har udsigt til broen. Her er stille. Kun havfuglenes dyk mod vandet og hæse skrig afbryder stilheden.

Vi kører op ad Fyns vestkyst, gennem Nyborgs forstæder og er snart i det åbne land med flade marker, meget ulig det bakkede Fyn, de fleste kender. Vores øjne falder på en flot herregård med bindingsværk og klokketårn, Risinge Herregård, der ligger flot omgivet af voldgrav. Også her virker der øde og forladt. Lige før Kerteminde svinger vi ind langs noren syd for byen og når det berømte Ladbyskib. Egentlig er det et skib skjult i en gravhøj og beregnet til at tage den lokale konge hinsides. Man ved ikke, hvem han var, og der gættes på alt fra en lokal hersker til en af Danmarks tidlige vikingekonger. Normalt kan man komme ned i højen og se skibet, det største af sin art i Danmark, men denne dag er her lukket pga. den igangværende epidemi. Udsigten fejler dog ikke noget, og man forstår godt, at fortidens stormænd ønskede at blive begravet sådanne steder.

Vi kører igennem den smukke gamle by Kerteminde med den berømte Amandastatue ved indkørslen til byen. Kerteminde, der er populær blandt pensionister og pendlere fra Odense (og derfor er blevet et dyrt sted at erhverve ejendom) er også kendt for det udmærkede Johannes Larsen-museum, viet til den dejlige maler og hans samtidige. Herfra går det op til Hindsholm, den nordlige halvø, der stikker op fra Fyns østkyst, og som på grund af sin beliggenhed slet ikke får de besøg, den fortjener. Ikke mindst er Fyns Hoved meget specielt, og landskabet med klinter, strandenge og våge byder både på en afveksling og artsrigdom, man ikke finder mange steder i Danmark. Denne dag er den smukke vandrerute ensrettet pga. Corona, men vi går en dejlig tur i den friske luft. Det er dejligt at være ude igen.

Mod øst går det via Munkebo med udsigt til Lindøværftet, og på den anden side af Odense når vi snart den gamle stationsby Otterup. Det er ved at blive sent, så Enebærodde Fyr må vente til en anden gang. I stedet går det nu langs Nordkysten, omgivet af hjorteflokke og med flot udsigt til Æbelø, hvortil man kan vandre ved lavvande, og som er kendt for sit rige fugleliv. Den gamle by Bogense er en behagelig overraskelse med sit trekantede torv med små huse på alle sider, en bymodel man sjældent ser i nutidens Danmark. Her er totalt idyl med den gamle, hvide kirke med det tykke tårn ragende op over de lave huse, kastende lange skygger i aftensolen. Forbi Båring Vig når vi efterhånden Lillebælt og det markante Strib Fyr, helt ude på kanten af Fyn. I den sidste sol ser vi Lillebæltsbroen, og snart er vi tilbage i hovedlandet.

Anden etape: Middelfart – Nyborg (langs sydkysten)

Det er lidt længere henne på foråret og dagen før Store Bededag. Det er en smuk solskinsdag med varme, og jeg er blevet tidligt færdig med arbejde og kører den sidste etape, på vej østover. Jeg starter, hvor jeg stoppede sidst, ved Lillebæltsbroen. Middelfart er en fin gammel købstad, som jeg mest kender, fordi min far boede der i mange år. Byen ligger ved to broer, der dominerer udsigten fra havnen, der de senere år er blevet renoveret med marina og dyre lejligheder. I den gamle by har man et af Danmarks ældste huse, en købmandsgård fra 1600-tallet, og den fine Mariekirke troner for enden af Algade. Byen har fint stynede træer og ser i det hele taget ud til at passe på sig selv. Jeg nyder udsigten på havnen, før jeg fortsætter ad Fyns vestkyst, forbi Føns og til Svinø, der egentlig er en halvø med græssende kreaturer. Her er gule rapsmarker, der dufter i eftermiddagssolen og lokale cyklister, der også nyder den dejlige forårsdag.

Ude langs hovedvejen mod Assens går det lidt hurtigere. Jeg skal nå at mødes med min gode ven fra De Berejstes Klub, Claus Andersen, på Faldsled Havn. Claus er fynbo fra Bøjden og kender området som sin egen bukselomme, selv om han de seneste 30 år har faret verden rundt, primært på cykel. Vi sidder på molen og deler et par øl. Der blæser en kold vind, selv om der er høj sol. Vi snakker rejser, den kommende sommer i Danmark og drømmer os på ture til Helnæs og Illumø, vi kan se fra havnen. Det er vist mulighederne denne sommer.

Claus cykler tilbage til Bøjden, og jeg passerer både ham og den berømte Faldsled Kro på vejen. Kendt for stjernemad og smørrebrød er det vist gået lidt tilbage de senere år. Jeg ser også Fyns eneste rundkirke i Horne, der har været kirke for hele Horneland, halvøen der rækker ud fra Fåborg. Fiskerne ude i Bøjden var så hedenske, de aldrig fik en kirke. I stedet kunne de sidde for sig selv og “lugte”, som man sagde inde i Horne. Kirken er bemærkelsesværdig, fordi den lille oprindelige rundkirke er suppleret af et langt midterskib.

På havnen i Fåborg er der mennesketomt denne torsdag aften. En modsætning til sidst jeg var her en varm sommer på cykeltur med Fætter Peter, hvor fiskerestauranterne langs kajen var propfyldte.

Jeg kører ad krogede veje helt ud til vandet igen ved Fjællebroen. Her er smukke bøgeskove rundt om en lille vig, hvor Fjællebroen går over det lave vand. Det store gods har vist været sanatorium, men ser i dag ud til at ligge øde hen, undtagen når det en sjælden gang bliver brugt til events. Den lille vig er en naturperle, jeg ikke tidligere har besøgt. Jeg spiser min medbragte mad på badebroen, omgivet af skræppende og dykkende vadefugle, og jeg føler mig i et med den smukkeste danske natur. Hvor er vores land vidunderligt sådan en majaften.

Jeg kører videre gennem gamle forladte byer og lukkede købmandsforretninger, ud til Rantzausminde, hvorfra vi for nogle år siden sejlede ud i vikingeskib i forbindelse med et arrangement i De Berejstes Klub. Her er smukt med bøge, der spejler sig i bølgen blå, ganske som i nationalsangen. Oven over det hele knejser broen til Langeland. Svendborg Havn ligner sig selv, men er også øde. De mange hyggelige restauranter og beværtninger har været lukket længe.

Turen fortsætter langs Fyns østkyst, gennem Gudme kendt for Gudmekongens hal, et stort vikingehus og det meget smukke Broholm Slot, der ligger smukt i aftensolen. Gennem Hesselager går det gennem endnu flere små fynske landsbyer op til noren syd for Nyborg og det vilde, nærmest gotiske Holchenhavn Slot, som jeg heller aldrig før har set.

Jeg sidder med noren på den ene side med en rød solnedgang og Storebælt på den anden side med en fuld måne, der står op over små sejlbåde og spejlblankt vand. Sådan en aften er Fyn bare smuk, og jeg kører glad fra Fyn og op på Storebæltsbroen. Ringen er sluttet, og jeg har kørt Fyn rundt.

Skriv et svar