Nytårstanker 2020

Godt nytår!

Happy New Year!

Som vanligt på denne dag kigger jeg tilbage på det forgangne år. Og det har godt nok været specielt. En dansk satiregruppe lancerede engang ”FNs lorteår”, og det har 2020 levet op til, om end det nok for mig har været lidt bedre end for så mange andre.

Året startede i Yogakarta i Indonesien med besøg på det berømte tempel Borobudur, endnu en gammel drøm, der gik i opfyldelse. Året slutter hjemme i det jyske. Det bliver kun fjerde gang i dette årtusinde, jeg holder nytår i Danmark og første gang siden 2011.

Jeg nåede i 2020, på trods af lockdown og ”rejseforbud”18 landebesøg på fem kontinenter, heraf 11 nye lande og 1 nyt territorie. Alt sammen skyldes det jordomrejsen med Mette, hvor vi efter nytår rejste i Stillehavet og det nordlige Sydamerika, og lige præcist nåede hjem, inden alt lukkede ned. Eneste rejse siden da, når man ser bort fra to ture over grænsen til Tyskland, var Italien i efterårsferien, lige før det også gik i orange. Det var en skøn tur gennem klassiske steder som Venedig, Firenze, Toscana og Cinqeterre.

Årets højdepunkter var naturligvis de to sidste måneder af jordomrejsen i januar og februar, en meget omfattende Tour de Danmark, hvor Mette og jeg besøgte afsides øer som Birkholm, Sejerø og Nekselø, og en fantastisk sommertur rundt i Jylland i blandt smuk natur og gode venner på et tidspunkt, hvor corona holdt sig i ro.

Hygge på Fanø med Katja og familie

Det absolutte højdepunkt var her 9. juli, hvor FC Midtjylland vandt det tredje danske mesterskab, og vi mirakuløst fik lov at være på stadion. Det gjorde vi ikke i den efterfølgende Champions League, men stort var det alligevel. Desværre blev det kun til én sølle dag på ski, i Norefjell i Norge 5. marts blandt gode tennisvenner.

FCM dansk mester

2020 blev et travlt og givtigt år arbejdsmæssigt, hvor jeg udgav min første monografi på engelsk, ”The Medieval Internet”, der udkom på Emerald i UK 11. september. Den sammenfatter 10 års arbejde, og jeg regner den for ”hovedværket i min karriere indtil nu. Dejligt at få den ud.

Den stolte forfatter

2020 var året, hvor regering og stat kom til at spille en større rolle end nogensinde, ikke mindst i forbindelse med coronakrisen. Efter en indledende god indsats steg magten myndighederne til hovedet, og med stigende arrogance ignorerede man både folketing og den frie presse, som man tilmed både direkte og indirekte søgte at kontrollere. Kulminationen på vanviddet kom med det klokkeklare grundlovsbrud, da man uden lovhjemmel slagtede et helt erhverv. Jeg er fuld af beundring for vores fantastiske sundhedspersonale men har desværre mistet min tro på, at den danske regering og myndigheder nødvendigvis vil befolkningen det bedste. Og jeg er blevet stadig mere bekymret for demokratiets fremtid, når man så let med frygtdiskurser kan kue befolkningen. Dette synes jeg sådan set er det værste, jeg har erkendt i årets løb.

ESKIMOIS på Frb.

På grund af lockdown og hjemsendelse har jeg tilbragt meget af året hos Mette på Frederiksberg. Vores ”rødvinseksil” med væg-til-væg zoom- og teamsmøder, virtuelle fredagsbarer og masser af læste bøger var en trøst i en for os alle uvant situation, som desværre fortsatte med fornyet styrke i efteråret. Mens Danmark var lukket har vi benyttet efteråret til at lægge planer for fremtiden.

Zoom. Igen.

I december sagde jeg farvel til Danmarks Medie- og Journalisthøjskole efter seks gode år og vender i februar tilbage til Aarhus Universitet som lektor i ”critical social media studies”. Jeg ser meget frem til at komme akademisk ”hjem” og gense gamle kolleger og dygtige studerende. Og så er december brugt på at organisere og forberede det, der kommer til at fylde meget i starten af 2021. De nærmere detaljer offentliggøres efter nytår, men jeg kan sige, at jeg i dagene op til jul har malet kælder og gulv, bestilt flytning og koordineret håndværkere. Planerne involverer Mette, og så kan mange jo nok gætte sig til, hvad det handler om 😊 Så på mange måder skulle 2021 gerne blive en frisk start på en ny etape i livet.

Et hint

For mange var 2020 et lorteår, og når man nu er blevet forhindret i at rejse og leve et normalt socialt liv, kan jeg godt tilslutte mig den opfattelse. Jeg har personligt haft lorteår i 1988, 2004 og nu 2020, så det ser ud til, det er noget, der sker hvert sekstende år, altid i OL- og skudår. Så jeg ved ikke, om jeg glæder mig til 2036. Efter de foregående lorteår, kom der dog helt fantastiske år året efter, så det håber jeg for 2021. Nogle forudser ligefrem nogle nye ”brølende 20ere”. Jeg er SÅ klar til det.

Og så vil jeg bare takke alle jer gode venner, der har været med til at gøre dette underlige år udholdeligt. Tak for godt selskab og lad det blive meget mere i 2021.

Må jeg ønske jer alle et godt nytår!

Månen fotograferet gennem mit teleskop

Skriv et svar