Jeg er rystet
over at Per Stig og Anders Fogh fuldstændigt vender på en tallerken. Hidtil har de klart sagt, at en dansk krigsdeltagelse forudsætter et klart FN-mandat. Nu er man så klar til sammen med et fåtal af lande at indlede et angreb på Irak. I skal huske, kære Per og Anders, at I principielt nu gør jer selv til krigsforbrydere….
Denne regering har endnu engang vist, at den vist ikke har gjort sig fortjent til den stemme, den fik af mig ved sidste valg. Krigsdeltagelse skal ske med et bredt dansk mandat og ikke blot med et snævert flertal sammen med Dansk Folkeparti, der nu har sat ny rekord i mærkværdig politik.
Kære Anders Fogh: kom til fornuft! Lad være med at lefle for den skydegale cowboy Bush. Danmarks fremtid er i Europa. Lyt til vores venner her, de handler med fornuft! Danmark bør kun deltage med en humanitær aktion. Situationen er meget anderledes end i 1991, hvor hele verden stod bag.