Valget er udskrevet – analyse af de to første partilederrunder

Så blev Folketingsvalget udskrevet. Ganske som jeg har forudset i et stykke tid, blev det udskrevet 7. maj ved middagstid. Jeg ramte dog ikke valgdatoen. Jeg havde satset på 26. maj, samme dag som EP-valget, men nu blev det i stedet på selveste Grundlovsdag, 5. juni. Tidligere har jeg med rimelig præcision forudsagt valgresultater, så måske skal jeg til at leve af at være politisk spåmand.

Vi er i mine forskergrupper klar til at analysere valget og har for længst forberedt indsatsen, slået SoMe-høstere til og lavet vores survey om brugen af internettet i valget klart til at køre efter valget. Det bliver fjerde gang i træk, vi gør det.

Her til aften har jeg nu set partilederrunder nonstop siden kl. 19 først på DR og så på TV2. Her følger min analyse af denne valgkampens første aften.

Første partilederrunde var på DR, inde på selveste Christiansborg. Nicolai Wammen havde erstattet en syg Mette Frederiksen og havde lidt premierenerver. Ellers var der hele 12 andre partiledere, det højeste antal siden 1990. Debatten centrerede sig om tre emner, pension, klima og udlændinge, som også forventes at blive valgets tre hovedtemaer. Det generelle indtryk var faktisk en høflig debat, hvor man rent faktisk forsøgte at tale sammen og lytte til hinanden.

Debatten var i starten præget af premierenerver, men de fleste fik sig talt varme. Pernille Skipper fra EL lyste af energi og overskud, Lars Løkke spillede på statsmandsmetaforen og det sikre kort, mens Nicolai Wammen virkede stiv. Det blev bedre senere i debatten på TV2. Uffe Elbæk virkede til tider helt væk og defensiv, selv når debatten kom på hans hjemmebane om klimapolitikken. Riskær virkeder overraskende forberedt og kompetent og faktisk med overraskende klare meldinger om klimapolitikken.

Ellers var der tale om en ret rolig og behersket debat, indtil emnet kom til at dreje sig om udlændinge. Her rullede Rasmus Paludan sig som ventet ud, efter han i lang tid havde forsøgt at dreje alle emner ind på muslimer, som han betegnede som “berigere” og det, der var værre. På udlændingepolitikken var han klart på hjemmebane og leverede nogle dolkestød, der helt sikkert nok skal appellere til visse vælgergrupper. Det kan godt være, han måske ikke har så meget skærmtække, men baseret på aftenens debat spår jeg, at hans parti, Stram Kurs, kan komme i Folketinget. Hvad de andre vil gøre ved det, kan kun tiden vise, men svarene i aftenens debat tyder på, vi kan komme til at få svenske tilstande, hvor ingen vil samarbejde med ham.

Debatten på TV2 havde andre omgivelser. TV2 havde valgt at afholde debatten i deres studie på Københavns Hovedbanegård med hujende og råbende ungdomsorganisationer, der med flag og bannere fyldte hele hallen udenfor. Det er ikke første gang, TV2 vælger den gamificerede tilgang til politisk debat, og man kan diskutere, om det er en demokratisk fordel eller ulempe. Det virker måske nok lidt useriøst. Larmen forstyrrede dog ikke debatten indenfor, der blev mere løssluppen end på DR. Nerverne var smidt, og de fleste rullede sig ud. Kristendemokraterne, der tidligere havde overvejet at trække partiformand Stig Grenov til fordel for den vestjyske kandidat Kristian Andersen havde gjort alvor af truslen, tilsyneladende fordi Grenov var fulgt i Mette Frederiksens fodspor og var blevet syg. Det var dog ikke Andersen men den purunge næstformand Isabella Arendt, der fik sin debut, oven i købet på sin fødselsdag. Det virkede som en fordel at udskifte den farveløse og anonyme Grenov, for den unge debutant gjorde det udmærket med klare holdninger til klima og familiepolitik. Hun brændte igennem og var et friskt pust.

Ellers kom Nicolai Wammen tilbage og gjorde det udmærket i partilederens fravær. Også statsministeren havde for alvor fået sig talt varm og fik fremhævet alle de resultater, han mener, hans regering har lavet. Han forsøger helt klart samme taktik som Nyrup i 2001 og Thorning-Schmidt i 2015. Det bliver også Løkke, der skal trække Blå Blok, for bortset fra enkelte velvalgte bemærkninger, var der ikke meget power fra hverken Søren Pape eller Anders Samuelsen. Kristian Thulesen-Dahl virkede klemt af at være blevet overbudt på udlændingepolitikken, mens Pernille Vermund fra Nye Borgerlige brændte godt igennem i begge debatter, med velkendte men klare budskaber. Stram Kurs kan dog sagtens vise sig at være et problem for hendes drømme om pladser i Folketinget.

Alt i alt gik debatterne i en demokratisk optik bedre, end man kunne have forventet med mange nye partier, og især TV2s Cecilie Beck styrede debatten godt. Der blev præsenteret reel politik og afsløret reelle politiske forskelle. Måske bliver denne vakgkamp alligevel en, man vil se tilbage på?

Dette indlæg har jeg også bragt på: https://www.dmjx.dk/aktuelt/viden/de-foerste-ord-analyse-af-partilederne-og-medierne-i-valgkampens-1-runde