Skandaløst slap rygepolitik
Så har regeringen fremlagt sit forslag til en ny rygepolitik, og det er ærligt talt til at græde over. I stedet for et totalt forbud mod rygning på arbejdspladser og i det offentlige rum er der nu i stedet tale om en række mudrede kompromisser, der skal forhandles de enkelte steder. Det gør det svært for ikke-rygerne i det daglige, idet vi endnu engang skal fremstå som “bussemænd”. Det er til stor skade for danskernes helbred, at vi fortsat kan blive udsat for livsfarlig passiv rygning. Endnu engang har de to (rygende) sorte præster fra Dansk Folkeparti fået deres vilje igennem, bare fordi de ville have lov at ryge på deres kontorer. Mon det også var dem, der sniffede kokain på Christiansborgs toiletter?