Rundt om Jylland

I sommeren 2016 realiserede jeg omsider en gammel idé om at køre hele vejen rundt om Jylland, langs kysten. Jeg er inspireret af den glimrende tyske forfatter Wolfgang Büscher, der har skrevet en bog om en vandretur rundt om Tyskland. Nu skulle jeg i første omgang ikke vandre, men måske cykler jeg turen senere. Jeg synes, det er fascinerende at bevæge sig rundt om en geografisk enhed, fordi man dermed får set kanterne, afkrogene.

Jeg gennemførte turen i bil på i alt syv dagsetaper med rigeligt tid til stop undervejs. Det var så heldigt, at jeg havde mulighed for at besøge en række venner og bekendte undervejs, nogle af dem på ferieophold i sommerlandet. Det var med til at bestemme etapernes længde og karakter, men det var selvfølgelig også rart at bruge denne for mig lidt specielle rejse til at (gen)se gamle venner og bekendte, jeg ikke havde set et stykke tid.

Turen startede (og sluttede) af praktiske grunde ved Danmarks vestligste punkt, Blåvandshuk og ikke i min hjemby Aarhus, som måske havde været det logiske. Men Blåvand markerer jo Jyllands grænse mod vest, mod det store hav Nordsøen, som jeg gerne vil køre eller cykle rundt om ved en senere lejlighed.

1. etape: Blåvandshuk – Sønder Nissum

En tidlig julidag ankommer jeg til Blåvand, en livlig ferieby, som er kendt for at huse Danmarks vestligste punkt, Blåvandshuk, symboliseret ved sit fyrtårn. Det er omgivet af et goldt klitlandskab og en bred fin sandstrand. Denne formiddag er der ikke mange badende.

Turen fortsætter herfra nordpå ad det militære ingenmands land ved  Kallemærsk Hede til gode gamle venners sommerhus i Grærup, hvor en fin frokost venter i gode venners sommerhus. Da jeg kører videre, er regnen tæt på, og i Blåbjerg Klitplantage kommer den for fuldt tryk. Jeg er på vej op i min barndoms sommerland på Holmsland Klit, og ganske som så ofte dengang regner det tæt, da jeg når op på tangen ved Nymindegab.

Hvide Sande ligger midt på Holmsland Klit og blev til en by, da kammerslusen blev bygget for at regulere vandstanden og skabe stabile sejlforhold ind i Ringkøbing Fjord. Denne dag ligger et stort offshoreskib i havnen, og byen emmer af sommerliv, trods regnen. Søndervig ligger, hvor Ringkøbing Fjord slutter. Her havde min familie sommerhus i 40 år, og mange af min barndoms somre er tilbragt her. Det gamle hus er solgt og væk og har givet plads for en stor hæslig kolos, der slet ikke passer ind i klitlandskabet. Hotel Klitten ligger endnu i selve Søndervig og er lavet om til eksklusive lejligheder. Her som i andre badebyer startede sommerens kystliv i starten af det 20. århundrede.

Turen fra Søndervig op mod Nissum Fjord er en af Danmarks smukkeste med Stadil og Nissum Fjord på den ene side og Vesterhavet på den anden. Her finder man de gamle firlængede vesterhavsgårde med røde sten og stråtag og små vinduer mod vest. Klitroserne vokser i det barske landskab, og fuglelivet er stort.  Gode venner bor i Sønder Nissum, og her slutter første etape i festligt lag.

2. etape: Sønder Nissum – Blokhus

Op ad næste formiddag går det videre langs kysten forbi Thorsminde og det fine strandingsmuseum for Defence og St. George, to engelske skibe der forliste i det voldsomme hav udenfor for 200 år siden. Længere nordpå ligger Trend, Fjaltring og Bovbjerg, sidstnævnte et af mine yndlingssteder i Danmark.

Bovbjerg er kendt for sit fyr og stejle havskrænter, og i landsbyen Ferring finder man det fine Jens Søndergaard Museum for byens stolte malersøn. Hans billeder er muligvis naivistiske men indfanger på forbilledlig vis den lokale stemning og det særlige lys.

For første gang krydser jeg Limfjorden helt mod vest, ved Thyborøn-Aggerfærgen, som jeg lige præcist når. Næste gang, jeg krydser, er det ovre ved Hals, på den østlige side. Her er forblæst og øde, et barskt sted længst mod vest.

På den anden side er der lige tid til et besøg i den imponerende Vestervig Kirke, der virker overdimensioneret til den lille by. Ved siden af ligger en gammel jernalderboplads, der viser, at stedet har haft en betydning tilbage i forhistorisk tid.

Gode venner besøges til frokost i Nørre  Vorupør. Elisabeth og Dennis er langt oppe i halvfjerdserne, men har en fantastisk energi og er konstant i gang med nye projekter. Denne gang et gammelt fiskerhus, der sættes i stand efter alle kunstens regler. Nørre Vorupør er en hyggelig gammel fiskerby, der er kommet i fokus som lidt af et surfermekka.

Det samme kan siges om Klitmøller, der ligger strategisk godt på hjørnet af Jylland i forhold til at få de bedste surferbølger. Stedet har brandet sig vellykket som “Cold Hawaii” og tiltrækker nye beboere, også på helårsbasis. Det er blevet hipt at bo her, men jeg tænker på, hvordan der mon er om vinteren?

Videre går turen forbi Hanstholm med den store havn og forbi klitplantagerne ud til Jammerbugten, før etape 2 afbrydes lige før Blokhus. Overnatningen foregår i Sæby hos min mors venner, Inger og Arnold, hvor jeg har holdt så mange af mine barndoms sommerferier.  For mig er Sæby evig sommer, og jeg er taknemlig for at holde kontakten til disse prægtige mennesker, selv efter min mors død. Alt er ved det gamle, og jeg bliver godt beværtet og føler mig tryg og velkommen som altid.

3. etape: Blokhus – Udbyhøj

Efter et hyggeligt besøg i Sæby rammer jeg ruten igen lige før Blokhus, hvor byen er helt pakket med mennesker denne sommerweekend. Her må man køre på stranden, og det gøres der. Via Løkken fortrækker jeg i stedet til Lønstrup, et af mine absolutte favoritsteder i hele verden. Den lille gamle fiskerby er blevet mondæn. Her ligger Galleri Uggerby, der som altid har dejlige malerier til salg, og her får man Danmarks bedste lakseburger på Cafe Slugten.

Et nyt hjørne af Jylland rummes ved Hirtshals, der som andre byer på kanten har et fyrtårn, der har spillet en vigtig rolle i en tid før GPS.

Jeg elsker Nordjylland og Vendsyssel og kan ikke komme her tit nok. Da jeg har en mission kan jeg ikke blive så længe, som jeg plejer. Jeg må køre hastigt gennem dejlige pletter som Kandestederne, og Skagen, hvor jeg ellers kommer hver sommer, må vente. Jeg rammer Østkysten og Kattegat nord for Ålbæk, og så går det sydpå. Aftensmaden indtages i Sæby, og ringen er sluttet på dagens køretur. Sæby Havn har  fået en renovering, og fiskebuffetten med udsigt over den dejlige marina fejler intet.

Fra Sæby går det ned langs Østkystruten, forbi Lyngså, Voerså og Voergård, hvor jeg ofte har været til Middelalderdage. Igen krydses Limfjorden med færge, denne gang den lille Hals-Egense færge, og jeg kører snart hastigt ned gennem badebyer som Øster Hurup. Etapen slutter i Udbyhøj, på kanten af Randers Fjord.

4. etape: Udbyhøj – Aarhus

Der er gået et par uger, og jeg er klar til de næste etaper. Jeg starter, hvor jeg slap, ved Udbyhøj, og den lille kabelfærge.

Syd for Randers Fjord ligger et for mig ret ukendt land. Jeg standser ved en kirke, der ser meget interessant ud. Det viser sig at være Estruplund Kirke med ypperlige kalkmalerier. Selv som ikke-troende er jeg en stor fan af gamle middelalderkirker, der fortæller historien om mennesker og det bedste, de små lokale  samfund har kunnet frembringe. Sådanne gamle kirker og kirkegårde emmer af historie og er altid et besøg værd.

Norddjurs blev for mig et nyt udforsket område, da jeg i en periode boede i Syddjurs Kommune. Her finder man dejlige kystbyer som Fjellerup og Bønnerup med dens fremragende fiskehandel, som er turen værd fra Aarhus. I Fjellerup får man Danmarks største og mest fedtede gammeldags isvafler, der smager himmelsk og altid kræver en tur ved håndvasken bagefter!

Turen går videre gennem gamle byer som Glesborg, forbi Gjerrild Klint og det tidligere nonnekloster på Sostrup Slot, før jeg når Jyllands østligste punkt, Fornæs Fyr nord for Grenå. Jeg er nu nået fra det vestligste til det østligste punkt. Men der er stadig lang vej endnu!

Turen videre går mod mere velkendt land: først gennem Grenå, så ned forbi Ebeltoft og det sydlige Djurs, hvor jeg både har boet, og hvor jeg stadig har mit sommerhus på skønne Helgenæs. Det sidste stykke kører jeg langs Kalø Vig og Aarhusbugten ind mod min by, Aarhus. Endnu en etape er slut.

5. etape: Aarhus – Horsens

Denne etape bliver den korteste. Jeg skal besøge min ven, der bor ved Gyllingnæs Gods og tænker, jeg lige så godt kan nappe turen langs kysten og dermed køre videre fra Horsens og Horsens Fjord på en senere etape. Det går ud gennem Aarhus og ned ad vejen mod Odder, forbi bl.a. Moesgaard Strand og Norsminde Kro. Her er fint ned ved Hou med færgen til Samsø og ned mod Gyllingnæs, helt på kanten af Horsens Fjord.

Efter en hyggelig aften tager jeg nordsiden af Horsens Fjord og etapen slutter på Horsens Havn.

6. etape: Horsens – Kolding

Endnu en ikke særlig lang etape. Det er blevet første weekend i september, og skal turen gennemføres i år, er det nu. Jeg skal besøg en god veninde i Kolding og tager turen fra Horsens til Kolding på vej derned. Fra Horsens går det syd om fjorden ud til Juelsminde.

Herfra er der ikke langt, før jeg rammer Vejle Fjord. Det er en pudsig oplevelse at køre rundt om de jyske fjorde i stedet for som normalt at køre henover dem. Her fornemmer man virkeligt den kraft, med hvilken den sidste istids gletschere formede de østjyske bakkelandskaber. Munkebjerg syd for fjorden er kendt for sit hotel og som der, hvor bøgen først springer ud.

Snart er jeg ved Fredericia og Lillebælt, og herfra er der ikke langt til Kolding, hvor godt selskab venter endnu engang.

7. etape: Kolding – Blåvandshuk

Fra Kolding og udsigt til byens vartegn, Koldinghus, går det ud ad Skamlingsvejen mod Skamlingsbanken, et symbol på danskhed og på genforeningen. Her er vi tæt på den gamle grænse, og stedet spiller en stor rolle i den nationale samling i forbindelse med krigene. Her er en dejlig udsigt over fjorden, og landskabsmalere benytter da også udsigten til at afprøve deres evner.

Turen videre går ned over Hejls og Hejlsminde med en flot gammel kirke og udsigt over noret, som udgør et skønt kystlandskab. Ved Haderslev gøres der stop ved Halk Kirke, ganske monstrøs med sit tårn, der giver mindelser om  Centraleuropas borgtårne.

Jeg er virkeligt i Sønderjylland nu, og via Åbenrå Fjord er der ikke langt til grænsen, hvor det er naturligt at stoppe i velkendte Harrislee og fylde bilen lidt op. Turen over mod vestkysten går på den tyske side, hvor vejen er mere lige og hurtigere. Snart når jeg Sæd Grænse og det sønderjyske marsklandskab.

Højer og Højer Sluse er næste stop, og jeg kommer også forbi Ballum Sluse og det fremskudte dige, som blev forstærket efter stormfloden i 1981. Hernede mærker man ofte vandets kraft. Landskabet er fladt så langt øjet rækker. Det er fristende at køre over til Rømø eller Mandø, men jeg har været der før, og jeg skal videre.

Ribe er Danmarks ældste by, og dens karakteristiske domkirke troner over det flade omkringliggende marsklandskab.

Fra Ribe går det op mod Esbjerg og hele vejen langs Esbjergs enorme haveneanlæg. Jeg skal jo være tro mod turens idé og køre så tæt på kysten som muligt. På den anden side af Esbjerg rammer jeg vejen til Blåvand ved Oksby og cirklen er sluttet. Jeg har kørt hele vejen rundt om Jylland. Det kunne jeg godt finde på at gøre en anden gang. Muligvis på cykel …