Nytår 2022
Som altid benytter jeg 31. december til at se tilbage på året, der gik. 2022 blev det første nogenlunde normale år efter corona og så alligevel ikke med krig i vores baghave, økonomisk turbulens og en alt for urolig verden.
For mig startede året helt elendigt med corona og en nytårsaften alene. Jeg blev først frisk et godt stykke ind i en januar, der var fyldt med mange ærgrelser og problemer. Det blev først godt fra uge 4 og den årlige skitur med drengene, selv om vi kun var tre, fordi en enkelt var noget hårdere ramt sygdomsmæssigt end mig. Men sne, sol og Val Thorens er jo altid godt for sjælen, og for mig personligt blev året bedre og bedre. Jeg har i går set mine 1592 billeder fra året (og det er eksklusive rejsebillederne), og det vidner om et godt år med dejligt samvær med mange af jer. Tak for det.
Højdepunkterne rejsemæssigt var Kap Verde og Senegal i marts med Mette og hendes piger, en vidunderlig skitur til Tignes i påsken kombineret med roadtrip i Frankrig, omsider et besøg hos fætter Peder og Diana i Massachusetts, ture til London og Armenien med Mette, første udenlandske konference siden 2019 (i Dublin) og så Syrien og Libanon i november. Enestående oplevelse og også rystende at se ruinerne. Endelig var jeg som altid på sommertur i Danmark, denne gang hele vejen rundt med dejlige vennebesøg og en tur til Norges smukke Vestlandet efterfølgende.
Arbejdsmæssigt er jeg stadig glad for at være tilbage på Aarhus Universitet og fantastiske studerende og kolleger. Jeg må dog tilstå, at megen ansøgningsaktivitet også resulterer i mange skuffelser. Og enkelte sejer 😊 Men dejligt den akademiske verden er ved at være normal med fysisk undervisning og konferencer. Det er i det fysiske møde, jeg virkeligt bliver inspireret.
Årets store tragedie var naturligvis Ruslands og den rædselsfulde Vladimir Putins invasion af Ukraine, der fyldte os alle med chok og rædsel dengang i februar og desværre har fortsat med det året ud. Forfærdeligt at overvære, hvordan en uskyldig befolkning terrorbombes og udsultes, ganske som under Stalin. Det havde jeg ikke troet, vi skulle opleve i vores levetid så tæt på os. Min maksimale sympati er med det ukrainske folk og ingen tvivl om, hjælpen skal fortsætte, gerne med endnu større styrke, også militært.
Sidste del af året bød på dejlige rejser og mennesker, men desværre også det første tilfælde af mobning, jeg har oplevet siden folkeskolen, som ramte mig og personer meget tæt på mig. Ganske som dengang er mobberne små misundelige mennesker, og det fylder nu kun en lille del af mit liv. Men voksenmobning er lige så rædselsfuld som børnemobning, skulle jeg hilse og sige. Jeg håber virkelig, det er overstået nu, for rart er det ikke.
Vi er i år ikke ude at rejse hen over jul og nytår men holdt jul hjemme i vores dejlige hus på Vinløvstien, vi bliver mere og mere glade for. Nytår fejres også her i aften med et par venner, og så er det ellers et nyt år fra i morgen. Jeg kommer til at starte 2023 med både en længe ventet tur til Oman med berejste venner og et udenlandsk skriveeksil, så fundamentet er lagt for et år, der forhåbentligt bliver endnu bedre end det forrige, ikke mindst for vores urolige verden.
Må jeg ønske jer alle et godt nytår!