Møn rundt

Møn er en skøn ø, der for mange er lidt ukendt og overset. Selv har jeg først besøgt øen de senere år, men nu er det blevet til fire gange med appetit på mere. Øen er meget andet end Møns Klint. Man har smukke gamle landsbyer og hovedbyen Stege, smuk typisk dansk natur og den smukke Fanefjord Kirke med enestående kalkmalerier. I de senere år har man satset på gastronomi med lokale råvarer samt eget bryghus og senest også en mjødbrygger i em baggård i Stege. Derudover har man i Camønoen sin egen pendant til caminoen og med seneste skud på stammen, Dark Skies, prøver man at gøre sin enestående stjernehimmel til en turistdestination.

Man kan komme til Møn ad Mønbroen fra Sjælland eller ad Bogødæmningen fra Bogø, der igen er forbundet til Farøbroen. En varm og smuk forårsaften i 2020 kommer Mette og jeg kørende ad netop denne. Det er en magisk aften med store ynglende svaneflokke i vandet, duftende buske langs vejen og den smukkeste solnedgang, man kan forestille sig.

Vi er kørt over fra Falster efter en lang dag, og dagens syvende og sidste fyr er Borgsted Fyr, som har ligget i tilknytning til et gammelt fort. Det er en lille bygning, der ligner et ishus, og som ligger langt nede ad en mark. Også det er beregnet til at lede trafikken gennem det farlige Grønsund. Man kan se det fra vejen eller køre 2 veje hen, dreje til højre og køre tilbage langs kystvejen og derefter gå de sidste par hundrede meter langs vandet for at komme helt dertil.

Vi overnatter i Klintholm Havn iklædt en smuk skumring. Vi har måske havnens bedste værelse, målt på udsigten, og den flinke vært Morten, forsyner os med Møns Bryg. Morten er noget af en iværksætter og har sammen med sin bror købt dette gamle Danlandhotel og sat det i stand. Han fortæller os om istandsættelse af bygningerne og udviklingen der er drevet af de store vindmøller i Østersøen. Morten går det længere, end man kan forvente, og er indbegrebet af god service. Stedet, Marina Park, kan anbefales på det varmeste.

Næste dag er vejret endnu bedre. Mens Mette ordner et online møde, går jeg tur på den fredfyldte havn. Her er ikke så mange fiskere tilbage, og flere af deres huse er overtaget af naturen. Den lokale, hyggelige bodega er ved at åbne efter Coronakrisen. Dette er et sted, man godt kunne tilbringe flere dage i fred og ro. Men vi skal videre.

Møns klint er hovedattraktionen på øen, og den er og bliver imponerende. Vi har begge været der før, og selv om det ikke er planen,  er der ingen vej udenom turen ned ad de 468 trin til stranden og udsigten nedefra.

• 

• 

Vi ser, naturligvis, de to fyrtårne nord og syd for klinten. Møns Fyr syd for er egentligt er et gult tårn bygget sammen med den gule fyrmesterbolig. Desværre er det et af de fyrtårne, hvor fyrmesterens kontrakt ikke tager højde for oplevelsesøkonomien, så der er “adgang forbudt”-skilte og en høj og tæt hæk. På grund af den høje, lodrette pynt skal man nærmest være bjergbestiger for at komme ud på vandsiden og se fyret nedefra. Rigtig mange går forgæves. Så er der mere stil over Hellehavn Nakke Fyr nord for klinten, der har de klassiske røde og hvide striber. Det ligger midt i skoven med udsigt til havet. Her er en bænk med udsigt, en lille udsigtsterrasse og vi føler os langt mere velkomne her.

Fyret nås gennem den smukke slotspark ved Liselund, et ret nyt slot, der blev bygget af en rigman.1800-tallet med datidens hang til romantik. Her er små hytter og minislotte, der alle skal minde om et land eller en tidsepoke. Stedet er egentligt en tidligere mose, som det har taget tid at penge at gøre så idyllisk som i dag.

Møns eneste egentlige by er Stege med en hyggelig gammel bykerne og en kirke, der virker for stor til den lille købstad. Her er fine spisesteder og det gamle bryghus, hvor man serverer øl fra Møn. Udvalget er godt, men denne dag er det desværre ikke muligt at få et bord. I gården overfor brygger en ung fyr mjød, Mytebryg, og efter smagen at dømme har han en fin fremtid foran sig. Det kan anbefales.

Man kan heller ikke nævne Møn, uden at tale om Fanefjord Kirke, der ligger i øens sydvestlige hjørne, med Stege Nor til den ene side og havet til den anden. Den byder på nogle af Danmarks ypperste kalkmalerier og burde, ligesom andre af Danmarks gamle landsbykirker, være på UNESCOs liste over verdens kulturarv. Kirken er enestående og sammen med Møns Klint de størst attraktioner på den smukke ø, der kalder på besøg igen og igen.

Rejsen tog jeg sammen med Mette Ehlers Mikkelsen, der også er berejst og medlem af De Berejstes Klub, og som skriver rejseblog på www.expandingourhorizon.dk.