Længe leve Jørgen Leth!
I den nye danske nationalsport, heksejagt, er en af vort lands største kunstnere, Jørgen Leth, nu blevet det nyeste offer. Forargelsen er enorm, fordi han i sin bog har haft mod til at indrømme at have gjort ting, som andre kendte dansker har gjort tilsvarende eller værre, men blot ikke vil indrømme. At have smuglet 46 kilo hash, herregud, det burde jo ikke være forbudt! Og at have haft sex med en 17-årig? Vi lever i en fri verden, og hun var jo over 15 og samtykkede selv. Men straks skal Jørgen Leth trække sig fra alle poster og fyres fra TV2-sporten. Det kommer til at koste rigtig mange seere til sommerens Tour de France, og forhåbenligt koster dette snæversyn også andre nogle røde ører.
Vi er ved at få et lige så moralsk, puritansk samfund som det amerikanske. Tendenserne er på vej med tilhørende kvindeundertrykkelse og manglende ytringsfrihed. FØJ!