Forbud mod abort – den sorteste reaktion
Så er der igen nyt fra USA, landet hvor op mod halvdelen af befolkningen tror, Jorden er skabt på syv dage…. South Dakota har nu forbudt kvinder at få abort. De højrereligiøse i USA vejrer nu morgenluft i forhold til at få det forbudt i hele landet, fordi der i dag er et snævert konservativt flertal i den højesteret, der i 1973 lovfæstede retten til abort. Vor tids sorte reaktionære kræfter findes ikke blot blandt fundamentalistisk religiøse. Det er tilsyneladende en global protest fra grupper, der ikke kan kapere og forstå fremskridt, videnskab og teknologi. Mod dumheden kæmper selv guderne forgæves….