Jakob Linaa Jensen

Jakob Linaa Jensen

Forsker. Forfatter. Foredragsholder. Globetrotter.

Politik

Fogh vandt – igen!

Valget er afgjort, og Anders Fogh kan fortsætte som statsminister. Heldigvis bliver han i praksis nødt til at samarbejde med Ny Alliance, så der kan føres et noget bredere samarbejde.

Selv om valgresultatet betyder, at  vi ikke kommer af med skandaløse ministre som f.eks. Helge Sander, er der alligevel grund til at glæde sig over, at vores dygtige statsminister får fire år mere. Jeg hader den indflydelse, Dansk Folkeparti har, men efter min mening var alternativet værre.

Jeg var som mange andre vælgere skræmt over udsigten til et rødt kabinet. Jeg ville simpelthen ikke turde risikere en regering med deltagelse af SF. Ville Søvndal som skatteminister – jeg tør ikke tænke tanken til ende….

Og så har Asmaa været en foræring til højrefløjen, fordi hun nok har fået de afgørende sofavælgere op at stemme på Dansk Folkeparti. Så endnu engang står det fast, at det var helt hjernedødt at opstille hende. Hvad tænkte de på? Enhedslisten med de mange fornuftige synspunkter og relevante samfundskritik sætter alle værdier over styr og opstiller en kandidat med mere end tvivlsomme holdninger.

Jeg er ikke glad for valgresultatet, men det kunne være gået langt værre……..

Skriv et svar