En stor oplevelse i Madonnas totalteater

Så er det dagen efter Madonna. Alle, jeg talte med, var enige om, at det var en fantastisk koncert. Ikke desto mindre har anmelderne været meget kritiske, ikke mindst Danmarks næstsureste mand (efter Georg Metz), den temmelig aldrende Erik Jensen i Politiken. Ekstra Bladet kaldte koncerten en skandale, blot fordi fruen ikke spillede ekstranumre. Derfor følger her den korrekte og sandfærdige anmeldelse af en meget stor koncertaften. ALLE, der ikke er enige, TAGER FEJL!

Efter min mening var det en helt igennem vellykket koncert. Jeg kom lidt i syv og var i stand til at få en glimrende plads, 50 meter fra scenen midt for.

Selvfølgelig ved alle, at Madonna ikke er en stor sanger, men det er jo heller ikke det, hun er blevet kendt på. Vist var showet indstuderet nøje, men det er altså nødvendigt, når man opererer med så mange mennesker og rekvisitter på scenen. Og alle os, der har fulgt touren i medierne, ved, at damen ikke giver ekstranumre. Og er det ikke også fedt for en gangs skyld at blive fri for den kliché, ekstranumre er?!?

Madonnas succes skyldes, at hun aldrig har sprunget over, hvor gærdet er lavest. Hun udvikler sig konstant, og selv de gamle numre blev serveret i nye fantastiske indpakninger. Specielt var jeg helt vild med hendes nyfremførelse af en af mine yndlingssange, La Isla Bonita, lige som Live To Tell sunget fra korset også virkede godt. Og det hele holder i en fantastisk “electronica”-indpakning, som viser, at Madonna er helt med på beatet.

Muligvis forstår alle de sure anmeldere ikke sand scenekunst, muligvis er mange forvænte med ligegyldige koncerter med Thomas Helmig og Lars Lilholt, hvor de får alle de “skråle-med-klassikere”, der efterspørges. Men Madonna er noget specielt, og derfor vil hun være nr. 1, så længe hun kan stå på en scene. Og tak til arrangørerne i Horsens. Alt forløb superprofessionelt!