Agersø og Omø – på øhop i Storebælt
Ud for Stigsnæs på Sydvestsjælland ligger to skønne, små øer, som de færreste har besøgt. Herfra kan man se både Storebæltsbroen, Fyn, Sjælland og Langeland. Man er midt i Danmark. Tag med på øhop i Storebælt.
I shelter på Agersø
Det er en frisk solrig sen eftermiddag i juni. Vi har kørt hele vejen langs den sydsjællandske kyst og besøgt de brofaste øer Gavnø, Enø og Glænø. Men nu er der ingen vej udenom en færge. Det er en kort tur med færgen Agersø, og snart sejler i ind i den lille havn, der ligger i udkanten af Agersø by. Øen er næsten 7 km² og havde i 2017 174 fastboende.
Vi går op gennem byen, der ånder fred og idyl. I det store gadekær kan man tydeligt høre klokkefrøerne, og husene ligger i en cirkel rundt om, som de har gjort i århundreder.
Der er booket shelter i Agersø Naturcenter ved hallen, men vores shelterapp angiver ikke steder præcist, og der er ingen skilte. En overrasket mand i et fint lille bjælkehus viser os i den rigtige retning, over engen og på den anden side af skovbrynet. Shelteret ligger sammen med tre andre i en rundkreds og med en skøn udsigt over Storebælt og til broen.
Agersøs sydspids er Helleholm, næsten en selvstændig ø, der er forbundet med Agersø via en bred landtange, kaldet “Skagen”. Her er det rigeste fugleliv, da området er et vigtigt hvilested for fugle på træk mellem Skandinavien og Sydeuropa. Her er dog også mange rent “danske” fugle. Hætte- og sølvmåger blander sig med terner. I engene er flokke af lærker, og man ser vadefugle som hejrer og traner. Her er en dejlig kakofonisk lyd af alle former for fugleskræp og -pip.
Ude på Helleholm ligger øens fyrtårn, tykt og tolv meter højt. Det er bygget i år 1900 som erstatning for et tidligere, mere primitivt et af slagsen. Dets glimt kan ses 16 km væk ud i Storebælt. Et for- og bagfyr, begge som gittermaster, supplerer og leder trafikken sikkert gennem det lavvandede sund. Fra fyret har vi en smuk udsigt til en rød solnedgang og en himmel tækket med gyldne skjolde.
Vi går en anden vej tilbage og falder oven et yndigt lille hus med små nænsomt snedkererede boder, hvor der sælges lokale snapse, marmelader, pickles og brugskunst. Vi forsynes os med snapse og delikatesser. Strandurt, malurt, savtang. Aldrig har vi set brændevin med disse urter. Spændende. Og hyggeligt.
Tilbage i lejren falder mørket på., mens vi mæsker os i røget fisk fra Karrebæksminde Havn. En mættet dag lægges til hvile i shelteren med panoramaudsigt til Storebælt og en midsommersol, der kan følges under den nordlige horisont.
Næste morgen vågner vi ret tidligt. Mette har frosset, så første stop er varm kaffe. Det får vi hos øens købmand, der åbner klokken otte og er placeret på intet ringere end “Centertorvet”. Det er klart øens travle hjørne. Det er gamle mennesker, der bor her. Pensionister, efterlønsmodtagere, en invalidepensionist med elknallert. Et par kommer på en gammel motorcykel, begge i mangefarvet joggingtøj. Han kommer med en munter bemærkning om, at han skal styre, fordi kvinder ikke kan køre, og han får et godmodigt dask bagfra med indkøbsnettet. Begge hilser venligt på os. Indehaveren er tyndhåret og venligheden selv. Sammen med sin mand har hun overtaget butikken for et år siden, efter de har drevet bode. ga og spillehal inde i Skælskør. Det er vigtigt for øen, de to mennesker har villet overtage butikken, da den forrige ejer sagde fra. Butikken er livsnerven, og uden den vil fraflytningen tage voldsomt til. Udvalget er rimeligt, og vi får frisk frugt, rundstykker, og den meget tiltrængte kaffe. Man sælger også de lokale Agersø Øl, efter sigende brygget på kroen men vist snarere et samarbejde med Harboe inde i Skælskør. Jeg køber tre. Det er tidligt, men de kan jo gemmes.
På opslagstavlen på “Centertorvet” kan man følge livet i det lille øsamfund. Plæneklipper til salg. Sommerfesten aflyst på grund af Coronavirus. Kroen har sommermenu. Der er dødsannoncer. John og Jane er døde med kort tids mellemrum, men har ikke kunnet begraves passende på grund af Corona. Man afventer stadig en mindehøjtidelighed, når Agersø Kirke kan genåbnes fuldt ud. Endnu to af øens indbyggere har taget turen ud over det store hav, til det hinsides.
Vi går en tur gennem bygaden. Befolkningen herovre er gammel. Der står stokke, rollatorer og elkørestole uden for de gamle huse. Gardisettegardiner og pelargonier vidner om en anden tids smag og æstetik. Nogle af disse idylliske øer vil uddø. Andre vender bøtten og får unge tilflyttere. Vi håber på det bedste for Agersø. På kroen, øens anden livsnerve, får vi mere kaffe og en snak med værtsparret, der styrer forretningen og deres øvrige liv fra krostuen. Her servere kaffe i hele røde termokander, og den er dejligt stærk. Vi får lidt vand i hovedet på badeværelset og ender med at drikke hele kanden, inden det går tilbage til færgen, gennem hyldeduftende sidegader og blomstrende hybenhække.
Omø – landsbyidyl og bindingsværk
Efter en færgetur tilbage til Stigsnæs går det med en anden færge til Omø. 50 minutters sejlads fra Stigsnæs venter en fredelig ø med kirke, gadekær og en bondegård som dem, vi legede med som børn, i fuld størrelse:-)
Vi går ad en sommerlig vej med huse til den ene side og en grøn ø til den anden. Vi ser den lille hvide kirke med en yndig kirkegård og kommer til Omø by. Også her er et gadekær omdrejningspunktet, og bindingsværkshuse med stokværk og rygninger omkranser idyllen. Vi får en dejlig Omøplatte med en kedelig dåseøl til i Loen hos Lillian.
Hende og manden er efterlønnere og driver kroen om sommeren. Det gør de godt, med dejlig mad og maleriudstilling indenfor. Men om vi ikke vil købe den? De vil gerne sælge. Tilbuddet er fristende, men vi siger pænt farvel og går de to kilometer ud til fyrtårnet. Også her er der et rigt fugleliv, og duften af hyben blander sig med den sødlige brise af strandblomster. Det er ved at være højsommer, og vejret er meget bedre end lovet.
Ved fyret holder cyklister pause, og fra næsset kan man se Agersø, Sjælland, Fyn, Langeland og Storebæltsbroen. Man føler, man er lige midt i vores smukke land. Turen tilbage gennem fuglereservatet byder på traner, hejrer og endog en havørn, der svæver højt over os. Et gensyn med Lillian og en stor is, og så er det tilbage til færgen efter endnu to dejlige øer. En tur tilbage i tiden med bindingsværk og mad og priser som i forrige århundrede. Øhop i Danmark holder !
