Space of flows
Jeg sidder i Frankfurt Lufthavn og kommunikerer via det trådløse netværk. Det ser ud til på McDonalds hernede, at Popstars, denne hjernedøde quiz for teenageidoler, åbenbart er blevet et universelt fænomen, da man også her kan se reklamer for det. Dette område er indbegrebet af menneskelig kompleksitet her ved indgangen til det 21. århundrede.
Lufthavnen ligger omsluttet af motorveje, Europas mest strømlinede jernbanelinier og floden Main. Inde i byen glimter den højglandpolerede bykerne med den europæiske centralbanks bygning i midten. Jeg er vist midt i det, Manuel Castells har kaldt Space of Flows.