Jakob Linaa Jensen

Jakob Linaa Jensen

Forsker. Forfatter. Foredragsholder. Globetrotter.

Rejser

Tilbage til middelalderen i Visby

Siden jeg var ni år gammel og i en juleferie læste Olov Svedelids “Kampen ved Ringmuren” har jeg ønsket at besøge Visby, hvor Valdemar Atterdags tropper i 1361 besejrede den gotiske bondehær og erobrede Gotland.

Jeg er jo vild med middelalderbyer og har efterhånden besøgt en del af de vigtigste europæiske af slagsen, inklusiv Carcassonne.

Da jeg for tiden er i gang med at realisere mine ældste og største rejsedrømme, var det naturligt i en lang weekend i september 2016 at besøge Visby og Gotland. Jeg boede midt i den gamle by og gik rundt om ringmuren, så de mange kirkeruiner og besøgte det nærliggende Romakloster.

Visby ligger lige ud til den blå Østersø, med en strandbar, der er kåret til Europas bedste, og med en middelalderbykerne, der hører til de ypperste. Det kan varmt anbefales.

Skriv et svar