Derfor vandt Trump -mediernes blinde øje og oprøret fra neden

Mange er overraskede, ligefrem chokerede, over valget af Donald Trump som amerikansk præsident. Resultatet gik imod den herskende ønsketænkning blandt intellektuelle og de fleste mediefolk, ikke blot i USA men i den øvrige verden. Efterfølgende har mange haft travlt ved håndvasken, både med at bortforklare egen fejlvurdering af situationen og med at analysere, hvordan det kom så vidt. Eller som det ofte formuleres: hvordan det kunne gå så galt.

Jeg hører selv til de overraskede (og bekymrede). Trods et indgående kendskab til det amerikanske samfund og amerikanske medielogikker havde jeg nok frygtet men bestemt ikke forventet dette. Her bagefter kan man drage sine konklusioner, ikke mindst om mediernes rolle i valgkampen og i den politiske dækning i det hele taget. Trumps sejr er imidlertid et symptom på en længerevarende tendens, hvor skellet mellem eliter, forstået som mediefolk, meningsmagere og politikere, og masser er vokset, og hvor man med den engelske tænker og statsmand Benjamin Disraelis ord efterhånden lever i to forskellige byer. Medierne spiller en stor rolle i hele denne udvikling.

Mediernes bias
I USA beskyldes medierne jævnligt for at være liberale, for at favorisere en demokratisk eller progressiv dagsorden. Herhjemme omtales DR og Politiken undertiden som røde lejesvende, mens TV2 og Jyllandsposten rutinemæssigt hævdes at være mørkeblå. Problemet er imidlertid, at mediernes eventuelle bias, deres skævvridning, ligger et andet sted end det rent politiske. De fleste mediehuse holder til i store byer med deres intellektuelle og kulturradikale miljøer. I USA er de fleste store medier placeret på østkysten, ligesom vi i Danmark har en voldsom centrering i Københavnsområdet. Opkøb og ejerskabskoncentrationer har, både i USA og Europa, forstærket sådanne tendenser. Lokale og regionale medier lukker i hobetal, og journalister isolerer sig i stigende grad i storbyernes bobler. Men man forstår ikke, hvad der rører sig i samfundet, hvis man isolerer sig i et mediehus på Rådhuspladsen, går til de samme receptioner og fredagsbarer og laver al sin journalistiske research på nettet frem for at komme ud i den ”virkelige verden”.

Asociale medier
Det lukkede kredsløb af journalister, medier og meninger kendes også fra Danmark, hvor dækningen af lokale og regionale problemer er i tilbagegang, og hvor alternative, marginaliserede stemmer med andre politiske budskaber end en dominerende centrum-venstrediskurs ofte mistænkeliggøres eller forsøges udelukket fra det gode selskab. Samtidigt lever det tavse flertal et dagligliv langt fra mediernes virkelighed, med rigtige dagligdags problemer, hvor medier og politikere ofte opfattes som noget fjernt, som nogle der ikke lytter. I stedet diskuterer disse mennesker ved kakkelbordene, som Helle Thorning kom for skade at sige, over hækken, i sportsklubben, ved skolearrangementet og, ikke mindst, på sociale medier i deres mange forskellige former. Her er debatten helt anderledes. Tingene siges ligeud, råt for usødet.

Dertil kommer, at forskning i online amerikanske debatter siden 1990erne har vist, at hvor internettet var tænkt som et forum for demokrati, for dialog og for at lære af hinandens holdninger, har borgerne i stedet en tendens til at grave sig ned og kun abonnere på og diskutere med dem, man er enige med. Det er en udbredt tendens, at demokrater kun lytter til demokrater, republikanere til republikanere. Min egen forskning i danske netdebatter gennem de seneste femten år bekræfter dette billede. Man læser og deler historier, der bekræfter ens egne holdninger, og de yderligtgående hidser hinanden op i stadigt mere vilde påstande om modparten og dennes politik. Sociale medier bliver til ekkokamre. Dette fører til yderligere fragmentering, som spiller ind på den øvrige politiske debat. Sociale medier bliver asociale medier.

Meningsmålingernes fallit

Hvad der også er blevet tydeligt i forbindelse med både EU-afstemninger og det amerikanske valg er, at meningsmålingerne i begrænset omfang formår at fange disse tendenser. Man undrer sig over, hvordan erfarne selskaber kan ramme så meget ved siden af. Hvordan de f.eks. systematisk underestimerer DFs tilslutning, skepsis over for indvandring og modstand mod EU. Og tilslutningen til Donald Trump. Noget tyder på, der er noget galt med den måde, hvorpå man laver meningsmålingerne. Man laver ikke korrekte meningsmålinger ved gængse metoder, hvor man ufrivilligt men systematisk underrepræsenterer bestemte samfundsgrupper og undervurderer ”social desirability”, at respondenterne godt ved, hvad det ”rigtige” svar er, og svarer derefter. Og så stemmer noget andet på valgdagen. Meningsmålinger er godt og populært journalistisk stof. Men måske skulle man bruge mindre tid og færre penge på dem og flytte den journalistiske indsats ud i marken og forstå, hvad der i virkeligheden rører sig. Men der er selvfølgelig varmere, tryggere og bedre kaffe på redaktionerne.

Den demokratiske udfordring

Som jeg i forbindelse med Brexit skrev om i denne artikel, står vestlige demokratier over for en kæmpe udfordring. Store dele af befolkningen er bekymrede. For deres job, for deres sikkerhed, for fremtiden og for de kulturelle og økonomiske konsekvenser af globaliseringen og indvandringen. I USAs rustbælte har folk mistet deres job og intet er kommet i stedet. I det såkaldte udkantsdanmark føler man sig tilsidesat og tisset på, når den lokale kaserne erstattes af et asylcenter. Man føler ikke, politikere og mediefolk lytter eller tager en alvorligt. Dette affærdiges ofte fra eliten som ubegrundede bekymringer, men hvad nu, hvis de har ret? Hvis globaliseringen og indvandringen ikke er de ressourcer, eliterne hævder, men fundamentalt vil forandre samfundet, økonomisk og kulturelt. Og ikke til det bedre. Hvis det er det tavse flertal, der som drengen i kejserens nye klæder har ret fremfor den mediemæssige og kulturelle elite, der har skabt en hegemonisk fortælling om globalisering og multikulturalisme som noget ikke blot uundgåeligt men også ønskeligt.

Og selv hvis det tavse flertal nu ikke har ret, er det demokratiets pligt at imødegå deres bekymring, tage den alvorligt. Hvis vi altså fortsat mener, at alle mennesker er lige meget værd, at én mand eller kvinde har én stemme, og at alle holdninger bør høres. Og det gør vi vel? Demokrati er ikke den optimale styreform, men alle andre er værre, som Winston Churchill formulerede det. Hvis vi mener noget med demokratiet, skal det også afspejles i mediedækningen og i den måde, hvorpå vi såkaldte eliter forvalter vores kommunikative og samfundsmæssige ansvar. Der er grund til selvransagelse blandt journalister, meningsdannere og andet godtfolk. Både for demokratiets skyld og fordi, en manglende anerkendelse af virkeligheden, som den er, kun vil føre til flere som Trump, Le Pen og Sverigesdemokraterne.

Denne artikel findes også på Kforum
http://www.kommunikationsforum.dk/Jakob-Linaa-Jensen/blog/derfor-vandt-trump-mediernes-blinde-oeje-og-oproeret-fra-neden

 

Udgivet i Medier, Politik | Tagget , , , , , , | Skriv en kommentar

Rundt om Jylland

På roadtripI sommeren 2016 realiserede jeg omsider en gammel idé om at køre hele vejen rundt om Jylland, langs kysten. Jeg er inspireret af den glimrende tyske forfatter Wolfgang Büscher, der har skrevet en bog om en vandretur rundt om Tyskland. Nu skulle jeg i første omgang ikke vandre, men måske cykler jeg turen senere. Jeg synes, det er fascinerende at bevæge sig rundt om en geografisk enhed, fordi man dermed får set kanterne, afkrogene.

Jeg gennemførte turen i bil på i alt syv dagsetaper med rigeligt tid til stop undervejs. Det var så heldigt, at jeg havde mulighed for at besøge en række venner og bekendte undervejs, nogle af dem på ferieophold i sommerlandet. Det var med til at bestemme etapernes længde og karakter, men det var selvfølgelig også rart at bruge denne for mig lidt specielle rejse til at (gen)se gamle venner og bekendte, jeg ikke havde set et stykke tid.

Turen startede (og sluttede) af praktiske grunde ved Danmarks vestligste punkt, Blåvandshuk og ikke i min hjemby Aarhus, som måske havde været det logiske. Men Blåvand markerer jo Jyllands grænse mod vest, mod det store hav Nordsøen, som jeg gerne vil køre eller cykle rundt om ved en senere lejlighed.

1. etape: Blåvandshuk – Sønder Nissum

En tidlig julidag ankommer jeg til Blåvand, en livlig ferieby, som er kendt for at huse Danmarks vestligste punkt, Blåvandshuk, symboliseret ved sit fyrtårn. Det er omgivet af et goldt klitlandskab og en bred fin sandstrand. Denne formiddag er der ikke mange badende.

Det gamle Hotel Klitten er lavet om til lejligheder

Blåvandshuk Fyr og den gamle tyske fæstning

Turen fortsætter herfra nordpå ad det militære ingenmands land ved  Kallemærsk Hede til gode gamle venners sommerhus i Grærup, hvor en fin frokost venter i gode venners sommerhus. Da jeg kører videre, er regnen tæt på, og i Blåbjerg Klitplantage kommer den for fuldt tryk. Jeg er på vej op i min barndoms sommerland på Holmsland Klit, og ganske som så ofte dengang regner det tæt, da jeg når op på tangen ved Nymindegab.

Hvide Sande ligger midt på Holmsland Klit og blev til en by, da kammerslusen blev bygget for at regulere vandstanden og skabe stabile sejlforhold ind i Ringkøbing Fjord. Denne dag ligger et stort offshoreskib i havnen, og byen emmer af sommerliv, trods regnen. Søndervig ligger, hvor Ringkøbing Fjord slutter. Her havde min familie sommerhus i 40 år, og mange af min barndoms somre er tilbragt her. Det gamle hus er solgt og væk og har givet plads for en stor hæslig kolos, der slet ikke passer ind i klitlandskabet. Hotel Klitten ligger endnu i selve Søndervig og er lavet om til eksklusive lejligheder. Her som i andre badebyer startede sommerens kystliv i starten af det 20. århundrede.

Hotel Klitten i Søndervig

Hotel Klitten i Søndervig

Turen fra Søndervig op mod Nissum Fjord er en af Danmarks smukkeste med Stadil og Nissum Fjord på den ene side og Vesterhavet på den anden. Her finder man de gamle firlængede vesterhavsgårde med røde sten og stråtag og små vinduer mod vest. Klitroserne vokser i det barske landskab, og fuglelivet er stort.  Gode venner bor i Sønder Nissum, og her slutter første etape i festligt lag.

2. etape: Sønder Nissum – Blokhus

Op ad næste formiddag går det videre langs kysten forbi Thorsminde og det fine strandingsmuseum for Defence og St. George, to engelske skibe der forliste i det voldsomme hav udenfor for 200 år siden. Længere nordpå ligger Trend, Fjaltring og Bovbjerg, sidstnævnte et af mine yndlingssteder i Danmark.

Trans Kirke

Trans Kirke – lige ud til Vesterhavet

Bovbjerg er kendt for sit fyr og stejle havskrænter, og i landsbyen Ferring finder man det fine Jens Søndergaard Museum for byens stolte malersøn. Hans billeder er muligvis naivistiske men indfanger på forbilledlig vis den lokale stemning og det særlige lys.

For første gang krydser jeg Limfjorden helt mod vest, ved Thyborøn-Aggerfærgen, som jeg lige præcist når. Næste gang, jeg krydser, er det ovre ved Hals, på den østlige side. Her er forblæst og øde, et barskt sted længst mod vest.

På den anden side er der lige tid til et besøg i den imponerende Vestervig Kirke, der virker overdimensioneret til den lille by. Ved siden af ligger en gammel jernalderboplads, der viser, at stedet har haft en betydning tilbage i forhistorisk tid.

Vestervig Kirke

Vestervig Kirke

Gode venner besøges til frokost i Nørre  Vorupør. Elisabeth og Dennis er langt oppe i halvfjerdserne, men har en fantastisk energi og er konstant i gang med nye projekter. Denne gang et gammelt fiskerhus, der sættes i stand efter alle kunstens regler. Nørre Vorupør er en hyggelig gammel fiskerby, der er kommet i fokus som lidt af et surfermekka.

Fiskerbåde på stranden, Nørre Vorupør

Fiskerbåde på stranden, Nørre Vorupør

Det samme kan siges om Klitmøller, der ligger strategisk godt på hjørnet af Jylland i forhold til at få de bedste surferbølger. Stedet har brandet sig vellykket som “Cold Hawaii” og tiltrækker nye beboere, også på helårsbasis. Det er blevet hipt at bo her, men jeg tænker på, hvordan der mon er om vinteren?

Videre går turen forbi Hanstholm med den store havn og forbi klitplantagerne ud til Jammerbugten, før etape 2 afbrydes lige før Blokhus. Overnatningen foregår i Sæby hos min mors venner, Inger og Arnold, hvor jeg har holdt så mange af mine barndoms sommerferier.  For mig er Sæby evig sommer, og jeg er taknemlig for at holde kontakten til disse prægtige mennesker, selv efter min mors død. Alt er ved det gamle, og jeg bliver godt beværtet og føler mig tryg og velkommen som altid.

3. etape: Blokhus – Udbyhøj

Efter et hyggeligt besøg i Sæby rammer jeg ruten igen lige før Blokhus, hvor byen er helt pakket med mennesker denne sommerweekend. Her må man køre på stranden, og det gøres der. Via Løkken fortrækker jeg i stedet til Lønstrup, et af mine absolutte favoritsteder i hele verden. Den lille gamle fiskerby er blevet mondæn. Her ligger Galleri Uggerby, der som altid har dejlige malerier til salg, og her får man Danmarks bedste lakseburger på Cafe Slugten.

Et nyt hjørne af Jylland rummes ved Hirtshals, der som andre byer på kanten har et fyrtårn, der har spillet en vigtig rolle i en tid før GPS.

Hirtshals Fyr

Hirtshals Fyr

Jeg elsker Nordjylland og Vendsyssel og kan ikke komme her tit nok. Da jeg har en mission kan jeg ikke blive så længe, som jeg plejer. Jeg må køre hastigt gennem dejlige pletter som Kandestederne, og Skagen, hvor jeg ellers kommer hver sommer, må vente. Jeg rammer Østkysten og Kattegat nord for Ålbæk, og så går det sydpå. Aftensmaden indtages i Sæby, og ringen er sluttet på dagens køretur. Sæby Havn har  fået en renovering, og fiskebuffetten med udsigt over den dejlige marina fejler intet.

Sæby Havn

Sæby Havn

Fra Sæby går det ned langs Østkystruten, forbi Lyngså, Voerså og Voergård, hvor jeg ofte har været til Middelalderdage. Igen krydses Limfjorden med færge, denne gang den lille Hals-Egense færge, og jeg kører snart hastigt ned gennem badebyer som Øster Hurup. Etapen slutter i Udbyhøj, på kanten af Randers Fjord.

4. etape: Udbyhøj – Aarhus

Der er gået et par uger, og jeg er klar til de næste etaper. Jeg starter, hvor jeg slap, ved Udbyhøj, og den lille kabelfærge.

20160716_154002

Udbyhøj Kabelfærge

Syd for Randers Fjord ligger et for mig ret ukendt land. Jeg standser ved en kirke, der ser meget interessant ud. Det viser sig at være Estruplund Kirke med ypperlige kalkmalerier. Selv som ikke-troende er jeg en stor fan af gamle middelalderkirker, der fortæller historien om mennesker og det bedste, de små lokale  samfund har kunnet frembringe. Sådanne gamle kirker og kirkegårde emmer af historie og er altid et besøg værd.

Estruplund Kirke

Estruplund Kirke

Norddjurs blev for mig et nyt udforsket område, da jeg i en periode boede i Syddjurs Kommune. Her finder man dejlige kystbyer som Fjellerup og Bønnerup med dens fremragende fiskehandel, som er turen værd fra Aarhus. I Fjellerup får man Danmarks største og mest fedtede gammeldags isvafler, der smager himmelsk og altid kræver en tur ved håndvasken bagefter!

Ved stranden i Fjellerup

Ved stranden i Fjellerup

Turen går videre gennem gamle byer som Glesborg, forbi Gjerrild Klint og det tidligere nonnekloster på Sostrup Slot, før jeg når Jyllands østligste punkt, Fornæs Fyr nord for Grenå. Jeg er nu nået fra det vestligste til det østligste punkt. Men der er stadig lang vej endnu!

Udsigten fra Fornæs Fyr - Jyllands østligste punkt

Udsigten fra Fornæs Fyr – Jyllands østligste punkt

Turen videre går mod mere velkendt land: først gennem Grenå, så ned forbi Ebeltoft og det sydlige Djurs, hvor jeg både har boet, og hvor jeg stadig har mit sommerhus på skønne Helgenæs. Det sidste stykke kører jeg langs Kalø Vig og Aarhusbugten ind mod min by, Aarhus. Endnu en etape er slut.

5. etape: Aarhus – Horsens

Denne etape bliver den korteste. Jeg skal besøge min ven, der bor ved Gyllingnæs Gods og tænker, jeg lige så godt kan nappe turen langs kysten og dermed køre videre fra Horsens og Horsens Fjord på en senere etape. Det går ud gennem Aarhus og ned ad vejen mod Odder, forbi bl.a. Moesgaard Strand og Norsminde Kro. Her er fint ned ved Hou med færgen til Samsø og ned mod Gyllingnæs, helt på kanten af Horsens Fjord.

Danmark dejligst - stranden ved Gyllingnæs på en sommeraften

Danmark dejligst – stranden ved Gyllingnæs på en sommeraften

Efter en hyggelig aften tager jeg nordsiden af Horsens Fjord og etapen slutter på Horsens Havn.

6. etape: Horsens – Kolding

Endnu en ikke særlig lang etape. Det er blevet første weekend i september, og skal turen gennemføres i år, er det nu. Jeg skal besøg en god veninde i Kolding og tager turen fra Horsens til Kolding på vej derned. Fra Horsens går det syd om fjorden ud til Juelsminde.

Juelsminde Havn i eftermiddagssolen

Juelsminde Havn i eftermiddagssolen

Herfra er der ikke langt, før jeg rammer Vejle Fjord. Det er en pudsig oplevelse at køre rundt om de jyske fjorde i stedet for som normalt at køre henover dem. Her fornemmer man virkeligt den kraft, med hvilken den sidste istids gletschere formede de østjyske bakkelandskaber. Munkebjerg syd for fjorden er kendt for sit hotel og som der, hvor bøgen først springer ud.

Snart er jeg ved Fredericia og Lillebælt, og herfra er der ikke langt til Kolding, hvor godt selskab venter endnu engang.

Den gamle Lillebæltsbro i aftensolen

Den gamle Lillebæltsbro i aftensolen

7. etape: Kolding – Blåvandshuk

Fra Kolding og udsigt til byens vartegn, Koldinghus, går det ud ad Skamlingsvejen mod Skamlingsbanken, et symbol på danskhed og på genforeningen. Her er vi tæt på den gamle grænse, og stedet spiller en stor rolle i den nationale samling i forbindelse med krigene. Her er en dejlig udsigt over fjorden, og landskabsmalere benytter da også udsigten til at afprøve deres evner.

Udsigt over Lillebælt fra Skamlingsbanken

Udsigt over Lillebælt fra Skamlingsbanken

Turen videre går ned over Hejls og Hejlsminde med en flot gammel kirke og udsigt over noret, som udgør et skønt kystlandskab. Ved Haderslev gøres der stop ved Halk Kirke, ganske monstrøs med sit tårn, der giver mindelser om  Centraleuropas borgtårne.

Halk Kirke

Halk Kirke

Jeg er virkeligt i Sønderjylland nu, og via Åbenrå Fjord er der ikke langt til grænsen, hvor det er naturligt at stoppe i velkendte Harrislee og fylde bilen lidt op. Turen over mod vestkysten går på den tyske side, hvor vejen er mere lige og hurtigere. Snart når jeg Sæd Grænse og det sønderjyske marsklandskab.

På roadtrip i marsken

På roadtrip i marsken

Højer og Højer Sluse er næste stop, og jeg kommer også forbi Ballum Sluse og det fremskudte dige, som blev forstærket efter stormfloden i 1981. Hernede mærker man ofte vandets kraft. Landskabet er fladt så langt øjet rækker. Det er fristende at køre over til Rømø eller Mandø, men jeg har været der før, og jeg skal videre.

Ribe er Danmarks ældste by, og dens karakteristiske domkirke troner over det flade omkringliggende marsklandskab.

Ribe by og domkirke

Ribe by og domkirke

Fra Ribe går det op mod Esbjerg og hele vejen langs Esbjergs enorme haveneanlæg. Jeg skal jo være tro mod turens idé og køre så tæt på kysten som muligt. På den anden side af Esbjerg rammer jeg vejen til Blåvand ved Oksby og cirklen er sluttet. Jeg har kørt hele vejen rundt om Jylland. Det kunne jeg godt finde på at gøre en anden gang. Muligvis på cykel …

Udgivet i Danmark, Rejser | Tagget , , , | 1 kommentar

Ny hjemmeside på vej

Langt om længe er jeg ved at tage mig sammen til at opdatere min hjemmeside, der længe har trængt til det. På sigt vil alt blive flyttet hertil. Det giver mig også mulighed for en gang for alle at samkøre mine blogs.

Det eneste, der virker lige nu er mine billeder

 

Udgivet i Ikke kategoriseret | Skriv en kommentar

The Downs og Sussex’ kyst

Endnu en tur til mit elskede England. Ryanairs priser og tilbud på billeje gør jo, at det næsten er billigere end at blive hjemme.

Denne gang fokuserede vi på området syd for London, dvs. The Downs nationalpark, der er Englands nyeste. Den rummer gamle landsbyer, fine kalkstensbakker og en flot kystlinie, inkl. Seven Sisters på billedet nedenfor.

Seven Sisters, Downs

En dejlig weekend så tæt på Danmark og alligevel så anderledes.

Flere billeder her.

Udgivet i Rejser | Skriv en kommentar

Tilbage til middelalderen i Visby

Siden jeg var ni år gammel og i en juleferie læste Olov Svedelids “Kampen ved Ringmuren” har jeg ønsket at besøge Visby, hvor Valdemar Atterdags tropper i 1361 besejrede den gotiske bondehær og erobrede Gotland.

Jeg er jo vild med middelalderbyer og har efterhånden besøgt en del af de vigtigste europæiske af slagsen, inklusiv Carcassonne.

Da jeg for tiden er i gang med at realisere mine ældste og største rejsedrømme, var det naturligt i en lang weekend i september 2016 at besøge Visby og Gotland. Jeg boede midt i den gamle by og gik rundt om ringmuren, så de mange kirkeruiner og besøgte det nærliggende Romakloster.

Krudttårnet, Visby

Visby ligger lige ud til den blå Østersø, med en strandbar, der er kåret til Europas bedste, og med en middelalderbykerne, der hører til de ypperste. Det kan varmt anbefales.

Billeder her.

Udgivet i Rejser | Tagget , | Skriv en kommentar

Pamir Highway

Pamir Highway udgør et af verdens mest spektakulære roadtrips. I august 2016 gjorde jeg turen sammen med medlemmer af De Berejstes Klub under kyndig ledelse af Søren Bonde

Pamir Highway ligger i grænselandet mellem Kirgisistan, Kina, Tadsjikistan og Afghanistan. Fra Osh i Kirgisistan gik det ad den legendariske vej over 4600 meter høje pas, gennem øde strækninger og små ensomme landsbyer. Vi besøgte yurtlejre og yakoksehyrder og boede hos fiskere i 4 kilometers højde. Vi kørte langs grænsen til Afghanistan, så tæt på, vi kunne vinke til folkene på modsat bred. Mellem sneklædte bjerge gik det gennem grønne dale med frugthaver, indtil vi til sidst nåede Tadsjikistans hovedstad Dushanbe.

img_9228

Jeg vil huske turen for elendige veje, ringe mad, forfærdelige toiletter, den dårligste mave nogensinde, de mest korrupte politifolk men også de flotteste bjerge og de venligste mennesker, man kan forestille sig!

Mange flere billeder her.

 

Udgivet i DBK, Rejser | Skriv en kommentar

Første rejse – Gardasøen 1979

Jeg synes, det på denne blog, der i høj grad handler om rejser, er på sin plads at fortælle om min første udlandsrejse.

Min første rejse var i 1979 med familien til Gardasøen. Familien bestod af min mor, min moster, min mormor og så mig. Onkel Jørgen skulle også have været med, men ødelagde sin menisk kort før afrejse og måtte blive hjemme.

Det var midt i juli 1979. Jeg havde, med undtagelse af en indkøbstur til Tyskland med tilhørende besøg på Noldemuseet aldrig tidligere været uden for Danmarks grænser. Det var mit land nr. 2, 3 og 4, der skulle erobres, for togturen derned gik gennem Italien og Østrig, og dengang talte man ikke lande med krav om 24 timers ophold. Vi skulle afsted med tog fra Herning Banegård midt på eftermiddagen, med togskifte i både Fredericia og Hamburg. Jeg husker Hamburg Banegård og at Bedste absolut ville være der i meget god tid. Jeg husker også den søde Annette med fletningerne, der mente hun kunne stå op og sove, så træt var hun. Jeg nød min første togrejse med sovevogn og morgenmaden serveret i papbakke.

Næste dag hen på eftermiddagen ramte vi alperne, mit første blik på de bjerge, der senere skulle blive min passion. De tårnede sig op som toget ramlede ud af München. Jeg så mærkelige telefonpæle og i det hele taget ting , der ikke mindede om Danmark. Turen gennem Østrig var kort, og snart landede vi i en brændende varm by, Verona. En kort tur med bus ud til Gardasøen, og vi var fremme i Brenzone, på Hotel Belfiore, som vist var meget typisk for datiden.

Jeg husker spisesalen med den danske rejseleder Charles, de fremmedartede toiletter, haven lige ned til søen med de ældgamle oliventræer, og maden, der efter min mening var så ringe at jeg levede af flütes og is. Mit første møde med pistacieis, uhm. Jeg husker også, at dem, der spiste maden, fik madforgiftning, og jeg ved, at hotellet året efter blev lukket af de italienske sundhedsmyndigheder. Så det må have været slemt.

Jeg var lille, tynd og genert, helt anderledes end nu. Jeg var ikke meget for de andre børn, men snakkede dog en del med Annette.

Aftenerne i hotellets have var magiske med den kulsorte stjernehimmel, som stadig står for mig som det mest unikke minde, noget der blev et symbol på det at rejse ud. Dagene gik med afslapning i haven. Hver formiddag gik familien ned til den lille havn i Brenzone Porto og fik et glas hvidvin, jeg fik en lille is. Eller man gik på bar Sirene, hvor den norske bedstemor fik så meget næseblod af at drikke champagne, at det stadig stod på i toget på vejen hjem. Isene var hjerteformede, hvilket jeg fandt sjovt. Senere jeg sammen med en kæreste en is på det samme sted, der sikkert kostede 20 gange mere. Men den var også bedre og meget, meget større.

En dag sejlede vi ude på søen og kom bl.a. til Limone og Malcecine. Jeg synes, bjergene langs søen var meget høje. Jeg fik et lille fotoapparat af plastic, der viste fine billeder fra egnen. Og Axel og Helga fra Holstebro, et par flinke ældre mennesker, forkælede mig og os og gav mig italienske pengesedler i legetøjskopi.

En anden dag tog de andre til Venedig, og mor og jeg gik en tur i bjergene. Jeg kom først til Venedig igen 19 år senere på Interrail.

En aften tog hele familien på operatur til Verona. Jeg blev efterladt hjemme med en pakke abrikoser, modigt gjort af min mor, men hun stolede på mig. Min mor knækkede en hæl på sin sko, da hun gled i en tomat, nogen havde kastet efter de optrædende. Den blev senere repareret af Hernings lokale skomager i Fynsgade. Det var et sjovt sted at komme, og der lugtede godt af skosværte.

Da vi en dag skulle hjem og blev hentet af bussen, følte jeg mig meget betydningsfuld, fordi jeg nu havde været i Italien. Efter datidens tællemåde var det land nr. 4, men på berejst maner var det faktisk mit første land uden for Danmark. Indtil videre er det blevet til 102 lande. En rejselyst var vakt.

Turen hjem var udramatisk. Vi spiste kinamad i Innsbruck, som jeg ikke kunne lide. Man bliver klogere med alderen. Efter en lang tur hjem med toget, kom vi til Danmark, hvor vi fik den berømte Gardaforkølelse, der varede en måned, i mødet med den kolde danske sommer. Det var i de år, vi havde en miniistid og -regntid hver sommer …

Udgivet i Livet som sådan, Rejser | Tagget , , , | Skriv en kommentar

Billeder fra Tunesien

Hjemme fra noget så sjældent som en rigtig chartertur. Det var så billigt, vi ikke kunne sige nej, og Tunesien blev mit land nr. 83 og kun anden gang i Afrika.

Vi boede i Hammammet i en kunstig Medina men besøgte også den ægte vare inde i selve byen. Ellers er der ikke meget at sige ud over sol, afslapning og all-inclusive. Ikke min normalt foretrukne ferieform men meget rart engang imellem.

Billeder her: http://pictures.linaa.net/#!album-78

Medinaen i Hammammet

Medinaen i Hammammet

Udgivet i Rejser | Skriv en kommentar

Carcassonne – fantastisk by!

Så er vi netop kommet hjem fra en skøn tur til Carcassonne, Frankrigs nok mest berømte middelalderby. Utroligt hvad man kan nå på få dage. Tre timer efter afgang fra Danmark sad vi på en fortovsrestaurant ved floden og spiste fisk og skaldyr i store portioner. En anden dag fik jeg fremragende cassoulet, der desværre ikke er helt rart ved maven.

Carcassonne set fra den anden side af floden

Det var ikke kun maden, der var god. Byen med dens enorme ringmure og voldgrave var en kæmpe oplevelse, om dagen og efter mørkets frembrud. Vi boede i et gammelt nonnekloster med udsigt til borgen og udforskede alle dele af byen.

En af dagene var vi også med tog ud i landskabet og besøgte Toulouse. Jo, man kan nå meget sådan en forårsweekend.

Billeder her: http://pictures.linaa.net/#!album-81

Udgivet i Rejser | Tagget , , | Skriv en kommentar

8. marts – kampen mod kvinder fortsætter desværre

På denne Kvindernes Internationale Kampdag går mine tanker til de millioner og atter millioner af kvinder, som rundt omkring i verden undertrykkes i religionens og andre repressive ideers navn. Religion kan være smukt og meningsfuldt men anvendes alt for ofte af magtliderlige personer eller grupper (næsten altid mænd), som gør livet besværligt for andre ved at opstille regler for påklædning, mad, opførsel og andre dagligdags fænomener.
De tre ørkenreligioner, jødedommen, kristendommen og islam har desværre tilsammen en suveræn verdensrekord i kvindeundertrykkelse. I gamle religioner, også vores egen nordiske, var kvinden den frugtbare moder, ofte tilbedt som guddom. I kristendommen er kvinden reduceret til enten den rene jomfru (Maria) eller en klump syndigt kød. Naturlig følelser som begær og lyst er ikke tilladt, fordi en eller anden gammel dum mand engang fandt på, det var forkert. I islam er undertrykkelsen ofte endnu være: kvinder en kun noget i kraft af manden, kvinden har ofte ingen rettigheder i sig selv osv.
Mit håb er, at flere og flere kvinder vil indse denne undertrykkelse og gøre oprør mod sådanne religiøse tyrannier. Hvis der eksisterer en gud er jeg 100 procent sikker på, han/hun/den/det ikke ønsker denne undertrykkelse. Det vil da være idiotisk at skabe to køn med det formål, at det ene skal undertrykke det andet.
Glædelig kampdag til alle verdens kkvinder

Udgivet i Politik | Tagget , , | Skriv en kommentar